OR TÆT SAMVÆR MED ISLAMISTER Af JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespondent

Iransk eksilforfatter beskylder vestlige regeringer for at støtte islamiske bevægelser og regeringer. Paris

Drevet af misforstået tolerance og både politiske og økonomiske hensyn har vestlige regeringer selv en stor del af skylden for, at islamister i dag er blevet en trussel både i Mellemøsten og i Europa, mener den iranske eksilforfatter og medlem af Irans forbudte kommunistiske arbejderparti, Maryam Namazie.

Den 39-årige nybagte mor er en af de 12 intellektuelle, heriblandt Salman Rushdie, der forleden i et manifest advarede om, at verden efter fascismen, nazismen og stalinismen nu er truet af en ny totalitær bølge, islamismen. Manifestet var en reaktion på protesterne over Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Fordækte kort

»Det er forkert at tale om et sammenstød mellem civilisationer. Flertallet af indbyggere i Mellemøsten ønsker at leve i et frit og sekulært samfund på trods af de politisk islamiske bevægelser, der kan sammenlignes med den ekstreme højrefløj i Vesten.

I manifestet opfordrer vi derfor til at kæmpe mod islamisterne og for indførelsen af universelle rettigheder for alle,« siger hun i et telefoninterview fra Storbritannien.

Maryam Namazie anklager vestlige regeringer for at spille med fordækte kort. Snakken om at udbrede demokratiet til den muslimske verden er ikke ærlig og runger hult, når man ser, at vestlige lande fortsat har et tæt økonomisk samarbejde med lande som Saudi-Arabien og Iran.

»Vestlige regeringer går alt for ofte i seng med islamiske bevægelser og regimer. Under Den Kolde Krig blev islamisterne brugt til at bekæmpe Sovjetunionen, Irak er i dag i færd med at udvikle sig til en islamisk stat, og vestlige lande har et tæt forhold til præstestyret i Iran.«

Ifølge forfatteren burde man lukke iranske ambassader i Vesten, fastfryse iranske bankkonti og afbryde al handelssamarbejde.

Uden støtten fra Vesten ville præstestyret hurtigt bryde sammen, forudser hun og afviser, at valget af Irans nye ultrakonservative præsident var et frit valg. Derimod findes der i det iranske folk en bred frihedsbevægelse, som undertrykkes med fængsling og middelalderlige straffe.

Intolerance og vold

»Ingen ønsker at bo i Middelalderen,« siger Maryam Namazie og understreger, at krisen om karikaturerne kan sammenlignes med Salman Rushdie-sagen, fordi overreaktionen afslører islamisternes intolerance og voldelige tendenser.

Den 39-årige flygtede med sin familie fra Iran et år efter den islamiske revolution i 1979 og har siden boet i Indien, USA og Storbritannien. Hun voksede op som muslim, men erklærer sig i dag som ateist.

Vellykket manøvre

Maryam Namazie frygter, at navnlig Irak-krigen har styrket islamisternes politiske bevægelser både i Mellemøsten og i Europa, så de i dag reelt har indflydelse på de europæiske samfund i dag.

Mange avisers afvisning af at trykke tegningerne er udtryk for en selvcensur, som igen er resultatet af en vellykket manøvre med at sidestille islamofobi med racisme, vurderer hun.

»Men det er ikke racisme at kritisere en religion. Historien har lært os, at man aldrig skal undskylde for at kæmpe for universelle værdier og rettigheder for alle. Når man står over for en virkelig reaktionær bevægelse som den politiske islamisme, nytter det ikke bare at være flink og tolerant,« siger hun.

Mishandling af børn

Et af problemerne i Vesten er den evige opdeling af folk, mener hun. Indvandrere defineres som mindretal og placeres i etniske eller religiøse bokse, som man forsøger at tage hensyn til. Men tolerancen over for dem risikerer blot at svække integrationen.

»Hvorfor anerkender man, at nogen minoriteter har ret til at tvinge deres børn til at gå med slør, til at gå i islamiske skoler eller til at gifte sig i et arrangeret ægteskab? Det er mishandling af børn og er blot med til at øge opdelingen og racismen,« siger hun.

Samtidig anbefaler hun Vesten at være påpasselig med ikke at optræde som bedrevidende. »Når hele debatten om frihed præsenteres som vestlige værdier, vil det få mange i Mellemøsten til at føle sig som undermennesker uden samme rettigheder. Derfor er det vigtigt at tale om universelle værdier, der gælder alle,« siger Maryam Namazie.